Du tilføjer vælg på en liste-spørgsmål ved at åbne en test og klikke på fanen Spørgsmål. Klik på Tilføj , og vælg Vælg på en liste på rullelisten.
Introduktionstekst
I den første tekstboks kan du skrive en introduktionstekst. Den introducerende tekst fortæller deltagerne, hvad de skal gøre i opgaven. Du kan f.eks. give forslag til, hvordan opgaven skal løses, eller du kan skrive en introduktion til den tekst, der indeholder de tomme felter.
Tilføje teksten med de tomme felter
I det andet tekstfelt skriver du den tekst, hvor du vil tilføje de tomme felter.
Oprette de tomme felter
Fremhæv det ord, som skal erstattes af et tomt felt, ved at markere det eller dobbeltklikke på det med musen. Fortsæt ved at klikke på Opret tomt felt. De ord, du har valgt at erstatte med tomme felter, vises med sort fremhævelse i teksten, og de vises også på listen ”Skjulte ord” under "Opret tomme felter".
Alle de ord, du har fremhævet, vises på en rulleliste i det tomme felt. Du behøver ikke at tilføje alternativer selv. Hvis du har en tekst med fem tomme felter, er alle alternativerne tilgængelige som valgmuligheder på rullelisten i hvert af de tomme felter. Du kan dog også tilføje distraktorer ved at klikke på linket Tilføj endnu et alternativ. De alternativer, du tilføjer manuelt, vises på rullelisten sammen med de øvrige valgmuligheder.
Tilføje alternativer
I denne spørgsmålstype skal alle tomme felter have mindst ét alternativ. Det betyder, at hvis du kun har ét tomt felt, skal du tilføje et eller flere alternativer manuelt. Selvom du har mere end ét tomt felt, kan du tilføje alternativer manuelt for at øge spørgsmålets sværhedsgrad.
Du tilføjer et alternativ ved at klikke på Tilføj endnu et alternativ, skrive alternativet i tekstboksen og klikke på Tilføj.